fbpx

Dantaxi søger nye medarbejdere til kundecenteret i Bagsværd.

– bliv en del af Danmarks største taxiselskab

Søger du efter en primær eller blot supplerende indtægt til dit studie eller faste arbejde? Og kan du lide at tale med mennesker?

Så kan et job i Dantaxis kundecenter meget vel være noget for dig.

Vores mission er at tilbyde professionel, nem og hurtig adgang til individuel persontransport – og det er her, du kommer ind i billedet.

Tre forskellige jobmuligheder

Dantaxis kundecenter modtager op imod 12.000 kundehenvendelser om dagen, og vi har oftest mest at lave, når resten af Danmark holder fri.

Vi søger nu følgende medarbejdere til vores døgnbemandede kundecenter i Bagsværd, der har åbent 365 dage om året:

Aften- og nattevagter (weekend)

Perfekt som deltid / studiejob, i faste rul, enten hver eller hver anden weekend.

Nattevagter

7/7-ordning (syv dage med vagter, syv dage fri), mandag til søndag, min. 120 timer/md. mellem kl. 22:00 og 08:00.

Fast eftermiddagsvagt

Mellem kl. 14:00 og 00:00 inkl. weekendarbejde, fuldtid, 160 timer/md.

Din funktion i kundecenteret

– Tage imod bestillinger på telefon, internetportaler, mail og fax samt håndtere de bestillinger, der kommer ind via vores app.

– Videreformidle de informationer, vi modtager fra kunderne, ud til vores knap 2.000 vogne.

– Bidrage til den gode stemning, så både kunder og chauffører får en god betjening med et smil i stemmen.

Hvad skal du kunne for at lykkes?

– Godt servicegen, kan lide at hjælpe andre og motiveres af at skulle håndtere forskellige kunder.

– Kan kombinere hastighed og kvalitet, så turene bliver booket korrekt, samtidig med at kunderne ikke skal vente for længe på betjening, når de ringer til os.

– Kan holde hovedet koldt i stressede situationer.

– Lærenem. Booking af ture kan lyde simpelt, men der er faktisk mange særopgaver, du som kundecentermedarbejder skal holde styr på.

– Som deltidsmedarbejder skal du kunne arbejde hver anden weekend i tidsrummet fredag til søndag. Vagternes varighed er typisk 6-8 timer. Vi ønsker, at du minimum har fire vagter om måneden, så du opretholder dit vidensniveau.

– Du søger ansættelse for minimum de næste par år, da der er en del oplæring og mange detaljer, der skal holdes styr på.

Dantaxi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, regelmæssig opfølgning og frihed under ansvar.
  • En grundig oplæring, som består af e-learning og gruppe/sidemandsoplæring af en af vores kollegaer.
  • Timelønnet kontrakt, hvor du vil indgå i et fire ugers rul i vagtplanen med faste vagter efter aftale.
  • Grundløn plus tillæg, når der arbejdes på skæve tidspunkter hhv. aften, nat og weekend.
  • Rig mulighed for at supplere op med ekstra vagter, hvis man er fleksibel ift. arbejdstid.
  • Sundhedsordning og tilskud til fitnessabonnement efter tre måneders ansættelse.
  • Vand, kaffe og frugtordning samt 1-2 firmafester pr. år.
  • Nye, friske rammer, da vi i september 2020 flyttede ind i vores nye domicil i Bagsværd.

Næste skridt.

– vi glæder os til at høre fra dig

Vi er en afdeling med 80 forskellige personligheder, og vi sætter pris på diversitet og en frisk, positiv omgangstone.

Send din ansøgning til job@dantaxi.dk senest den 14/04-21 kl. 18:00.

Mærk venligst ansøgning med "Kundecentermedarbejder" og den stillingskategori, du er interesseret i: Deltid weekend, Nattevagt eller Fuldtid eftermiddag.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at skrive til os på job@dantaxi.dk, og så vil vi vende hurtigt tilbage!